fredag den 22. marts 2013

Spam


Jeg har desværre været nødt til at lukke for anonyme kommentarer, da jeg dagligt bliver spammet.

Beklager, hvis det giver problemer.

mandag den 18. marts 2013

Gymnastikopvisning - billedspam


Jeg er og bliver gymnast med stort G, og jeg er i fuld gang med at indoktrinere mine børn. (min mand har jeg opgivet..)

I går var der lokalopvisning i "min" gymnastikforening i Brønderslev. Vi er en stor forening med 900 medlemmer, så hele dagen er afsat, når vi er igang. Vi er også så store, at vi hvert hold har 4 amtshold på gulvet. 2 af dem er dog vores egne Landsdelsjuniorhold. I går kom også DGI Nordjyllands Aspiranthold og udtagede Ungdomshold også på besøg.

Fruen her var på gulvet to gange.
Først med det de 3-4 årige, jeg har været instruktør for de sidste par år. Mathilde går også på det hold, så det er hendes stolte far, der har skudt billedet af en flot kolbøtte.

 
Inden vi gik ud igen var børnene også igang med Kaj og Andreas "Bom-tjikke-bom", hvor der bliver hoppet og danset. Vi var 3 børnehold, der havde slået sig sammen, så vi var 30 børn på gulvet, der havde en fest. :-)
 

 
Anden gang var det med "Voksne piger 25+". Her er jeg selv gymnast. Det er mig i midten med det korte mørke hår. Vi er 2 hold, der træner hver for sig, men laver opvisning sammen. Det ene hold i Brønderslev og det andet i Pandrup. Det giver 40-50 piger, i alderen 24 til godt 50. Vi har fået 2 rigtig dygtige unge piger til at tage holdet. Dejligt god teknisk gymnastik.



Flere af de andre på holdet, gik jeg på amtshold med i 90'erne. Nu har vi alle fået børn, og vil gerne lave god gymnastik.

Til sidst var Laurits på gulvet med sit springhold. 40 drenge på gulvet giver en udfordring med springbaner, men han har heldigvis en dygtig træner, der er vildt dygtig til at lave redskabsbaner. Her er de i gang med en svingserie.

 
 
Det var ellers lige før, at jeg ikke kom på gulvet. Jeg er nemlig med i bestyrelsen og lørdag formiddag brugte vi på at sætte stole op og pynte hal, så den var klar søndag morgen.
Efter at have kørt 30 stable med 10 stole i hver ind i hallen, satte min lænd sig fuldstændig fast.
Formanden i foreningen er heldigvis fysioterapeut, så jeg blev sat til at lave rygøvelser midt i hallen, mens de andre pyntede færdigt. :-) Bagefter gav hun mig 16 nåle i ryggen og en del smertestillende.
Jeg måtte desværre opgive at give opvisning med "de grønne lyn" (se billedet ovenfor) i Pandrup til deres lokalopvisning.
Isposer og hvile gjorde heldigvis underværker, så jeg kunne bevæge mig i går. Jeg dopede mig godt og grundigt, gik på gulvet og lavede det jeg skulle, og satte mig med is på ryggen bagefter.
 
Idag har jeg arbejdet hjemme, så jeg har kunne hvile ryggen en gang imellem, og smerterne er næsten væk.
Til næste opvisning får jeg nok en lidt anden rolle, idet vores formand ikke genopstiller til generalforsamlingen, og jeg har meldt mig under fanerne som vores nye formand *GULP* 




Follow">http://www.bloglovin.com/blog/3302817/?claim=4cs5vma4h2t">Follow my blog with Bloglovin

lørdag den 2. marts 2013

Blogtræf hos Lone


Hvis du vil gøre noget godt for dig selv, så tag til skønne Lones blogtræf i Aalborg


Som det ser ud lige nu, kan jeg desværre ikke være med. Har ellers været med til de første 2 blogtræfs.

Mangler garn - HJÆLP FUNDET

Er i gang med en lille pigetrøje i bomuld fra Søstrene Grene, og har til min gru fundet ud af, at jeg ikke havde nok på lager.
Jeg var dernede i dag, men de har ikke farven mere :-(



Nu har jeg 2 muligheder:
  1. Er der én, der har 2-3 nøgler laksefarvet bomuld fra Søstrene på lager, jeg kan købe??
  2. Alternativt kan jeg lave ærmer og kanter i en kontrastfarve, men hvilken??
Øv med øv på
 
Update: jeg har åbenbart flere læsere, end jeg kan se på tælleren til venstre, for der tikkede en sms ind fra en af mødrene i Mathildes mødregruppe, at hun havde et nøgle liggende. Det tog mig ikke mange minutter at køre derop :-)
Nu kan jeg få lavet den færdig i ensfarvet. Ellers var forslaget med striberne rigtigt godt :-)