onsdag den 28. september 2011

I behøver ikke deltage..


For så bliver mine chancer for at vinde nemlig mindre :-)

Jeg satser hårdt på at vinde denne gi´væk. Er det ikke nogle flotte sager??

mandag den 26. september 2011

Jeg har kapituleret

Her i weekenden var vi på Møn med hele min familie. Det var første gang jeg besøgte øen, der blæste mig omkuld med den skønhed. Det er en ubeskrivelig smuk ø.
Stranden ved klinten er desværre lukket på grund af risiko for stenskred, så jeg så den kun fra oven.

Der er langt fra Brønderslev til Møn. Man kan næsten ikke køre længere og stadig være indenfor Danmarks grænser.
Jeg brugte tiden på at strikke på en barselsgave.


Jeg synes den ser lidt lille ud, men den passer på målene. Det er vist bare for lang tid siden, jeg har haft en nyfødt i armene..

I tordags måtte jeg sygemelde mig med stresssymptomer. Jeg er trist, har hovedpine og periodevis tunnelsyn, kvalme og ondt i maven. Det er slet ikke sjovt. Efter jeg har kastet håndklædet i ringen, har jeg faktisk fået det værre. Det er som om, at jeg har fjernet låget, der har holdt symptomerne nede.
Heldigvis har jeg en fantastisk mand, der giver mig mulighed for at jeg kan trække mig ind i mig selv, når jeg ikke kan overskue at være noget for andre.

I lørdags var jeg ved Møns fyr sammen med noget af familien. Der gik vi og fandt vættelys. Vandet, luften og roen gjorde godt for mig. Jeg fandt en dejlig ro ved at gå med blikket nedad.
Tror jeg vil udnytte det gode vejr idag, og gå ud i haven. Det kan være, at jeg har godt af det..

lørdag den 17. september 2011

I'm in lååve


Kan godt forstå at alle siger, at Clover hæklenålene er gode. Skulle lige bruge 10 minutter til at vende mig til dem, men derefter var hækletøjet meget mere behageligt at arbejde med.


tirsdag den 13. september 2011

Drengen, der ville være statsminister


Jeg har læst denne bog for Laurits her til aften. Den sætter hele valgskampscirkuset i perspektiv.

Kan klart anbefales. Også til voksne uden børn...

Billedet er hentet på fortællingen.dk

Politik i børnehøjde. Stem på liste KO!




Elsker at få pakker


også selvom at jeg selv har betalt for den...

Det gør det slet ikke værre af, at jeg har handlet i en butik, der har givet mig en supergod, hurtig og personlig betjening.

Jeg har kun mødt Mette fra Bettekun en enkelt gang, men forhåbentlig ikke den sidste. Kig ind til hende. Hun syr det sødeste børnetøj, som jeg desværre nok ikke kan få mine børn til at gå med. Det er simpelthen for pænt ( har nogle meget praktiske børn.. ). Der er også lækkert garn i butikken og så har hun clover-hæklenåle.


Billedet er hentet på bettekun.dk



Det er nemlig dem, jeg har købt hos hende. Nu må jeg simpelthen prøve dem selv.

Jeg har en del hækleprojekter i kø. Jeg har lovet hende, at de bliver vist på bloggen, så jeg må hellere starte på dem...

fredag den 9. september 2011

Det går stærkt med pind nr 5.





Disney sjov med børnene gør underværker. Jeg startede med at sprætte op til retrillerne, inden jeg gik igang.

Det er Mini for Voksne, jeg er gået igang med. Garnet og opskrift har ligget i en pose, klar til brug i 2-3 år, så NU skal det altså være. Jeg tror, den bliver god.

tirsdag den 6. september 2011

Broderi


Dette er en lille reklame, for Fakta har i denne uge broderi-ting. Jeg har længe gået og tænkt, at det da kunne være skægt at brodere igen, så der var ikke langt fra tanke til handling.

Jeg købte dette kit.


Billedet er et udklip fra Faktas online-avis, i en uskarp og forstørret udgave.

Nu skal jeg bare have tid til at lave det.

Jeg er ved at være færdig med en pigenederdel, og har planlagt en lille lagernedbrindelse af mit garn. Derudover har jeg også en masse kaffeposer, der skal flettes sammen. Jeg har rigeligt at bruge min tid på :-)

torsdag den 1. september 2011

Mit nye Rasmilla tørklæde

Startede på dette tørklæde i min sidste ferie, hvor vi skulle til sydfyn, og derfor havde nogle gode strikketimer i bilen.
Blonden har dog taget lidt længere tid, da jeg aldrig nogensinde fik memoreret mønsteret.





Jeg er stor fan af store tørklæder i alle afskygninger, så det her er faktisk næsten for lille.

Faktaboks:
Opskrift: Tina´s tørklæde fra Rasmilla
Garn: 95 gram Rasmilla´s Yndlingsgarn, der er en uld/bomuldsblanding. Viildt lækkert garn, både at strikke i og at have på.
Hot/Not: Det er allerede godt brugt og jeg er vild med farverne. Det næste tørklæde bliver dog lidt større, så jeg rigtigt kan putte mig i det.