søndag den 30. august 2009

5 års fødselar

Igår for 5 år siden, vandt håndboldpigerne OL finalen mod Sydkorea. Jeg så mere eller mindre kampen, mens mit ve-drop sørgede for at rulle den ve igennem min krop efter den anden. 8-9 timer senere blev Laurits født med hjælp af en sugekop.

Dagen blev først fejret med familien til morgenkaffe og over middag kom drengene fra børnehaven. Grundet afbud fik vi kun besøg af 5 drenge, hvilket gjorde at alle legede rigtigt godt sammen. De 3 timer gik hurtigt. Billedet blev taget efter at vi alle havde tegnet på bordet, spist kagemand og drukket saftevand.





Sådan ser man ud, når man er 5 år minus 1 uge, og er ved at lære at cykle på sin nye cykel, UDEN støtttehjul. Lige efter billedet er taget, cyklede han helt alene frem og tilbage på vejen, og har cyklet til børnehave 2 gange. (2½ km)

Der bliver stadig strikket, men det er gaver, så der bliver lagt billeder ud, efterhånden som de bliver givet væk. Ved nemlig ikke om der bliver kigget med på denne side :-)

2 kommentarer:

Unknown sagde ...

Han er allerede blitt en mester og bare fem år. Det var en fin gutt som feiret dagen sin. :-=

Karin Grøn sagde ...

NÅ- jeg kan godt huske den tid- det er nøjagtigt 20 år siden sønnike på en sommerferie på Djursland lærte at cykle med sin elskede farfar ( der desværre døde 2 år efter) halsende bagefter med et kosteskaft.