torsdag den 3. december 2009

Smækbukser til Mathilde

Jeg har et hængeparti.. Det er snart 3 uger siden, jeg blev færdig med de her smækbukser, men jeg har bare ikke fået taget mig sammen til at få lagt dem op på bloggen her.. Undskyld..

Men nu er de her og jeg prøvede dem på Mathilde i morges. Jeg havde en formodning om at de var lidt for lange på benene, derfor har det ikke hastet med at få dem i brug. Der skal foretages lidt smårettelser, så de kom af igen, under store protester. Har fundet ud af, at hun altså godt kan lide det hjemmestrikkede..



Faktaboks:
Opskrift: Opskriftshæfte fra SandnesGarn Lanett baby 0812. Designet af Lene Holme Samsøe, der er en af mine absolut yndlinge.
Garn: Ca 200 gram råhvid og 10 gram turkis Lanett superwash
Ændringer: Jeg skal lige have den under maskinen og sy den sammen mellem benene. Hun er altså blevet for stor at have knapper mellem benene, og så kravler hun dem op..
HOT or NOT: Klart en succes. Hun vil ihvertfald ikke af dem igen.. :-)

Synes lige at jeg vil vise jer, det her billede af Mathilde, der MEGET koncentreret tømmer skabet for bøtter..



Det er liiiige før hun går. Det vil sige, hun kan godt, men vil stadig gerne holde i hånd/finger.. Igår i vuggestuen, havde hun vist stavret rundt det meste af dagen, men herhjemme er det stadig på alle fire..
Jeg skal nok vise billeder af bukserne med hende i - når jeg altså lige får dem syet sammen... :-)

2 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Nåh- hvor er de bare søde. det er sjovt at se, at det igen er moderne med noget, der ligner smocksyning.

EnHeberg sagde ...

De er da rigtig fine og tilsyneladende allerede en succes :) Så fiiine.
Kram