søndag den 27. februar 2011

YIHAA - Nederdel

Så fik jeg taget et billede af min nederdel. Som sædvanlig, var det monteringen til sidst, der trak tænder ud. Ikke at der har været andet montering, end isætning af bukseelastik - men alligevel...

Synes den måske er lidt for stram over mine ridebukselår, men den er varm. Faktisk mangler jeg kun en cowboyhat, for at ligne en cowboy.


Billedet er ikke supergodt, men det var det, der blev taget i skyndingen.

Faktaboks:
Opskrift:  Fjara af Védís Jónsdóttir
Garn: 400 gram Lett Lopi fra Istex
HOT/NOT: Er ret sikker på, at den bliver brugt. Det er klart en vinternederdel. Synes striberne forneden er blevet ret gode.

Min søster har lavet en magen til.
Sidste år fik vi hver et gavekort til garnbutikken i Saltum, som jeg i skrivende stund slet ikke kan huske navnet på.
Nå men, gavekortene blev vekslet til garn, og da vi strikkede i de samme farver, brugte jeg af Signes rester. Det betød at der var 5 nøgler til rest.

Så i torsdags tog vi mit nye hvide lyn og drønede til Saltum, fik pengene retur og kørte videre til Perlestrik i Hjørring, der havde det garn, vi var på udkig efter.


Så nu er der til 2 barselsgaver :-)

Siden jeg blev færdig med nederdelen, har jeg strikket "fuld tid" på min Miss Beezy kjole. Det har så betydet, at jeg nu har en nakke, der værker og gør ondt. Kjolen er åbenbart ved at være for uhåndterlig. Men den bliver rigtig god. Jeg har smugprøvet den.
Når nu min nakke gør så mange knuder, er det vel godt at jeg ikke er hjemme i næste uge. Et lidt mindre rejsestrikketøj, er allerede ved at blive pakket. En bestilling, der skal gøres færdig her i marts.

Kufferten kalder. Skal have pakket. Ingen tvivl om, at nederdelen kommer med. Min indre kontrolfreak er lige så stille også ved at blive pakket ned.
Synes det er lidt mærkeligt, at jeg ikke skal hente og bringe børn i næste uge. Jeg skal ikke lave madpakker, tørre andres snotnæser, puste på imaginære sår, lave aftensmad og skifte bleer.
Jeg skal spise med kniv og gaffel, få en masse input og have en masse mig-tid! Glæder mig og er rystende nervøs..

5 kommentarer:

Camilla sagde ...

Tillykke med nederdelen! Sikke et arbejde! Men den ser super dejlig ud!!

Signe sagde ...

Det bliver så godt for dig. Hvis du kommer omkring en garnpusher overthere så giv lige et kald. Det var det der hue-garn du ved..

Birthe sagde ...

den er super flot din nederdel.... God uge :-)

Anette sagde ...

Din nederdel er rigtig, rigtig flot. Superflotte striber. Og ridebukselårene behøver du ikke at skamme dig over! Jeg forstår dog godt dit problem. Jeg ville selv se det samme i spejlet, selvom det næsten ikke er der. Jeg ville prøve med et lille færdigkøbt skørt under. Så glider den måske lidt lettere og bliver "struttet" lidt mere, så ridebukselårene måske ikke bliver så tydelige.

Hilsen Lidelsesfællen :-)

Inge sagde ...

Bindestuen hedder den.... Lækker nederdel:-)