Det var et åbent hus arrangement, med rigtig mange mennesker i en lille stue. Jeg klarede 4 timer med snak med en masse fremmede mennesker, inden hjernen gik på stand by.
Når man, som jeg, har en lettere hjernenedsmeltning, kan, et ellers simpelt stykke strik, være en kæmpe udfordring. Denne her lille undertrøje, som jeg har lavet før uden problemer, har virkelig drillet.
Heldigvis har min søster hjulpet mig med sammenstrikningen ved slidsen, så jeg tog det med til bilturen. Fik også strikket lidt på det.
Det meste af turene frem og tilbage har jeg dog brugt til at sove (det var heldigvis Michael, der var chauffør). Synes jeg kan sove hele tiden. Bruger også meget energi på at hele mig selv.
Heldigvis kan jeg lige så stille mærke en fremgang.
6 kommentarer:
Det er noget af det vigtigste: at sove og hele sig selv. Pas fortsat godt på dig selv <3
Skøn strik! Og sejt gået med turen "over there". Knus
Det var da flot at klare 4 timer - og så oveni en (lyder det til: lang) biltur !
godt strikketøjet er opfundet !
så kan man da lige slappe af igen :o)
mvh Mona
Jeg er faktisk også lidt stolt af mig selv.
Da jeg bor i den modsatte ende af landet, tog turen 4½ time hver vej.
Det var da vist rigtig godt klaret med de fire timer og en lang biltur. Fortsat god bedring og god strikkelyst.
Ja, strikketøjet kan sommetider drille, men det er godt at du har det lidt bedre.
Vi er glade for I kom!
Jeg er rørt over, at have en veninde som på trods af hun har det svært, stadig tager turen til den anden ende af landet!
Send en kommentar