søndag den 23. september 2012

Endnu en uge er gået


Puster ud efter en meget hektisk uge. Den kulminerede her i weekenden med 2x overnatning med hele min familie.
Det var min søster og jeg, der arrangerede det hele, og med en familie på 16 personer, var det rimeligt meget praktisk, der skulle ordnes inden fredag.

Mandag havde jeg 17 års kærestedag med min mand, og torsdag havde vi 9 års bryllupsdag. Michael kom hjem med denne her buket roser ♥




Fredag mødtes hele min familie i Løkken og vi skiltes ad igen her i formiddag. Igår formiddag tog vi en tur til Rubjerg Knude og Maarup Kirke. Det blæste en halv pelikan, men det var en helt fantastisk tur. Jeg var dog lidt nervøs for om Mathilde ville blæse væk. På det nederste højre billede, står hun med ryggen mod vinden og holder sin morfar i hånden. Imponerende hvordan vandet havde spist meget af skrænten. 

Prøver at forstørre billederne. Håber ikke de bliver for slørede.

Min svigerinde havde læst mine tanker og lavet en lille mobilpung til mig. Jeg havde gået og tænkt på, om jeg ikke skulle lave en selv. Det slipper jeg for nu. Den er supersød og blød i rosa Alpaca.



4 kommentarer:

Frøken Tina sagde ...

Dejligt med en weekend i natur og med familien, så er man brugt på en god måde når man kommer hjem!

Godt tænk med mobilpungen... :-)

Trillemus sagde ...

Her flyver ugerne også bare afsted. Sikke en dejlig weekend I har haft. Det er skønt med lidt udeliv og kysten ved Løkken er jo dejlig.

Forsat god søndag.

Kh Mette

Uldbegavet sagde ...

Hvor hyggeligt med sådan en weekend. Hjertelig tillykke med bryllupsdagen.

dqpage sagde ...

hej Lisbeth
Det lyder hyggeligt :o)
- og tillykke med bryllupsdagen :o)
hilsen Mona