Jeg er begyndt i et netværk for aktive jobsøgende. Det er meget inspirerende at være sammen med andre "kolleger", der lige som mig gør noget for at komme i arbejde igen.
Så lige nu arbejder jeg noget nær fuld tid med min jobsøgning. En helt uvant situation for mig.
Forleden dag slog det mig så, at det faktisk først er nu, 4 måneder efter min raskmelding, at jeg føler mig helt rask.
Det er først nu, at jeg har overskud til at gøre noget aktivt, for at komme ud af den situation, jeg er i, i øjeblikket. Det er virkelig en dejlig følelse.
På strikkesiden, er der kommet lidt flere striber på Mathildes kjole. Jeg er faktisk blevet lidt bidt af de striber.
I sidste weekend efter min øffen over de mange retmasker, faldt jeg over denne her, efter et link fra Slagtenhelligko. Der er slået op, men jeg er faktisk gået lidt i stå igen.
4 kommentarer:
Jeg kan godt forstå, du er faldet for de striber, det er en meget skøn farvesammensætning. Held og lykke med jobsøgningen.
Dejlige striber du er i gang med, og også dejligt, at du nu begynder at føle overskud igen. Jeg håber du finder et rigtigt drømmejob, som du kan blive glad for.
Fine, fine striber. Lige pludselig bliver man grebet, og den ene stribe tager den anden. Lige som Miss Beezy :)
Whau, den viftebluse er for fed!!
Spændende med teststrikken. Skal du så med til Horsens og sætte det op eller??
Skøn, skøn læsning!
Kram!
Send en kommentar