Viser opslag med etiketten Kjoler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kjoler. Vis alle opslag

lørdag den 20. oktober 2012

To UFO'er taget frem


Jeg er blevet færdig med Camilla idag. I skrivende stund ligger den til tørre, så der kommer billeder i morgen.

Det betød også, at det var tid til at tage endnu en UFO (UnFinished Object ) op af kurven. Jeg har flere nye ting på bedding, men lige nu har jeg åbenbart fået besøg i Finititis-Yrsa, for det er klart kurven, der trækker i mig.

Jeg startede med at tage mit julebroderi fra sidste år frem igen. Meningen er, at det skal blive et kræmmerhus med guldkant, og jeg håber, der kommer på træet i år. Det er et lidt noget større projekt, end jeg troede, da jeg startede på det.




Da så børnene sov, og jeg ville sætte mig til rette foran Voice, så måtte jeg jo finde noget tv strik frem.

Ulempen ved at have ting liggende længe i kurven er altså klart, at man ikke kan huske, hvor langt man er nået, så jeg måtte lige bruge lidt tid på at komme up-to-date med projektet. 
Desværre kan mit kamera ikke fange den meget flotte turkise farve.



Det ender med at blive en kjole med hæklede borter.

onsdag den 8. august 2012

Tankestreg med indhold


I mandags tog jeg mig sammen og fik syet de 10 tråde i Mathildes kjole. Den har faktisk ligget en måned uden at jeg har fået gjort det.
Da jeg så ville tage billeder her til aften, gik der lidt danseopvisning i det. Hun fik den bare på, så jeg kunne se, hvordan den så ud. Derfor de bare arme og de grimme strømper..  Et par strømpebukser og en langærmet t-shirt vil gøre underværker.. :-)





Faktaboks:
Opskrift: Tankestreg af Bente Geil (Geilsk)
Garn: 120 gram af Geilsk tynde uld. Den mørkegrønne er en rest fra min Miss Beezy. Et af mine yndlingsgarner. Let, dejligt at strikke med og superblødt når det er blevet vasket.
HOT/NOT: Mathilde synes den er flot, så jeg håber så bare, at hun vil trække i den. Jeg har haft mange problemer, med at få de lilla farver til at række. Resultatet er, at der er færre striber, end der står i opskriften. Den er dog slet ikke for lille.

lørdag den 9. juni 2012

Tankestregs-udfordringer

Sidder alene i aften.

Min mand er til firmafest og børnene sover.
Så nu sidder jeg og kæmper med tankestregen. Tæller og tæller, måler og måler igen. I forhold til de mål, jeg har fået fra Bente Geil, så passer kjolen. Strikkefastheden passer og der er også det rigtige antal masker. Men jeg har ikke mere mørk lilla.

Synes dog den ser noget stor ud i forhold til at det er en størrelse 4 år.



Her har jeg lagt en af Mathildes kjoler ovenpå, for at sammenligne.




Så nu har jeg taget en beslutning om at sprætte op, så jeg starter med indtagningerne lidt før, så det passer med garnet. Som den er nu, vil den gå ned til fødderne og så er jeg hundrede procent sikker på, at hun ikke kommer til at bruge den.



torsdag den 17. maj 2012

Nu er det galt igen

Endnu en gang mangler jeg garn til Tankestreg fra Geilsk.

Jeg fik en super service, og hentede et nøgle mere lys lilla til Uldfestivallen i sidste weekenden, men dette nøgle var normal vægt.

Jeg mangler nok 6 mørkelilla striber. Øv hvor er jeg træt af det.


Er der andre af jer, der har strikket Tankestreg, der har haft problemer med at garnet i kittet ikke slog til? Jeg har tjekket at min strikkefasthed passer.

fredag den 4. maj 2012

Argh!!

Er næsten færdig med at strikke striberne i Tankestreg, og så sker det her..

Det ene nøgle er væsentlig kortere end det andet.




Det betyder så også, at jeg ikke lige umiddelbart kan gøre den færdig. Verdammt!! (Vil ikke bande på dansk her :) )


Nu har jeg skrevet en mail til Geilsk, så må vi se, hvad det ender op med.

Forsættelse følger...


En time senere: jeg har på mail lavet aftale med Bente om, at hun tager et nøgle med til mig til Uldfestivalen. Super service!

fredag den 20. april 2012

Sisyfos arbejde


Hvad var det egentlig jeg tænkte på, da jeg startede 2 retstrikkede projekter op samtidig??




Det er da et uendeligt - og kedeligt arbejde. Heldigvis er det ikke værre, end en god lydbog kan redde det.
Lige i øjeblikket hører jeg Liza Marklunds krimiserie. Kan anbefales.


Et andet Sisyfos arbejde er min jobsøgning. Kors, hvor er det enerverende at blive ved med at skrive ansøgninger og få det ene afslag efter det andet.

I mandags startede jeg i et aktivt netværk for jobsøgende. Det er dejligt at få nogle "kolleger" igen. Håber på at det kan hjælpe mig med at holde en høj kadence i forhold til jobsøgningen.

Jeg bestod for øvrigt min Prince2 certificering, så jeg nu arbejder jeg på at komme til at få penge for at være projektleder/salgsleder/salgschef/personalekonsulent/ personalechef mm.
Med en HD i Organisation og Ledelse burde det være muligt at få noget, men åbenbart ikke *SUK*

onsdag den 11. april 2012

Tankestreg

Da jeg i sidste indlæg skrev om Uldfestival og Geilsk, kom jeg til at tænke på, at jeg på uldfestivallen sidste år, købte garn og opskrift til en Tankestreg til Mathilde.
Posen har så stået på "lageret" lige siden, da Mathilde har haft en periode, hvor hun ikke har villet gå i kjole.
Det vil hun gerne i øjeblikket, og var med på idéen, da jeg viste hende garn og opskrift. Så nu er jeg gået igang med en kjole mere.
Absolut tv-projekt, der forhåbentlig er hurtigt lavet.





Jeg har endelig fået samlet firkanterne til min egen kjole, men er udgået for en rundpind nr. 3, så jeg må ned til min lokale pusher.
Jeg skal nok vise billeder, når jeg kommer rigtig igang.



tirsdag den 20. marts 2012

Bidt af hæklenålen

Mathildes trøje ligger til tørre, mens jeg tager mig mod til at sy og klippe i den.

Imens er jeg gået i gang med at hækle firkanter til min kjole.




Jeg er blevet helt bidt af det, og skal liiige hækle én mere. Er helt vild med garnet. Det er bare lækkert.



torsdag den 8. marts 2012

Nye lækkerheder

Jeg har fået nyt garn idag. Elsker at få sådanne pakker.




Lys og mørk turkis Rasmilla Luksusgarn. Halv uld/silke. Glæder mig SÅ meget til at komme igang.

Det er meningen, at lækkerhederne skal trylles om til denne kjole.

Er altså bare nødt til at få gjort Mathildes trøje færdig først. Mathilde og jeg er alene hjemme i aften, fordi Laurits og Michael er til skolefest, så det kan være at jeg skal sætte mig i sofaen og gøre noget ved det.

onsdag den 18. januar 2012

Den må kunne laves billigere


Faldt lige over dette billede af en ny Mads Nørgaard kjole.


Den er ssåååå flot men koster 1000 kr!

Mon ikke den kan strikkes billigere???