fredag den 16. april 2010

4!

Bestod forresten min hovedopgave/speciale på HDO studiet med et 4 tal :-)

Jeg er yderst tilfreds..

Cardigan færdig



Jeg er supertilfreds med den. Lækkert garn, og god opskrift, der var nem at gå til. Jeg er sikker på at min niece vil sætte pris på den, indtil Mathilde bliver stor nok til at passe den.
Jeg har nemlig fundet ud af, at Sandnes Garns opskrifter er ret store i det. Denne her er lavet i en str. 2 år, men den passer min niece på 3½ år(godt og vel).

Faktaboks:
Opskrift: Jakke med mønster, Mini Duett 0912, nr 4
Garn: 189 gram Mini Duett, Sandnes Garn 55% bomuld /45% uld
Hot/not: HOT! Det er slet ikke sidste gang, jeg strikker i det garn..

Der er allerede købt garn til denne her til Laurits, og jeg skal da helt klart også have lavet denne her.

Jeg er i fuld gang med at gøre min Navia kjole færdig. Den er svær at ligge fra sig, og mit mål er at få den gjort færdig i løbet af næste uge. Mangler stort set kun bærestykket, der skal strikkes på pind 6½. Hurtigt lavet.

onsdag den 14. april 2010

Mesteren i overspringshandlinger slår til igen

Mens min underbevidsthed arbejder på højtryk med mit indlæg til specialeforsvaret i morgen eftermiddag, fik jeg syet det sidste ærme og knapper i den lidt for store cardigan.

I morgen tidlig bliver den skyllet op, og så skal jeg nok vise billeder..

Må hellere lavet udkast til det indlæg inden børnene skal hentes..

tirsdag den 13. april 2010

1 uge senere

- og jeg mangler stadig at montere et ærme på cardiganen. Det til trods for at jeg har forbudt mig selv at starte et nyt projekt, før det er færdigt.

Jeg afholder restferie i denne og næste uge. På torsdag skal jeg forsvare mit speciale, så denne uge bliver brugt til at forberede det.
Næste uge er min egen.. Jeg glæder mig såå meget. Mon jeg så ikke får det ærme monteret??

mandag den 5. april 2010

Påskeprojekt

Jeg er gået lidt død i Mathildes Cardigan. Mest fordi den er for stor, og fordi jeg kun mangler kraven og at montere ærmerne. Tror dog den passer min niece, så den kommer op til hende, indtil Mathilde bliver stor nok til den. Sandness Garns opskrifter er åbenbart lidt store i det.

I de sidste par dage har jeg strikket en del på min sorte Navia Kjole. Den bliver fnuglet og dejlig varm.



Min indre diskussion går lige i øjeblikket på, hvorvidt jeg skal gøre Mathildes cardigan færdig, eller bruge aftenen med kjolen i hænderne.

I morgen har jeg planer om garnkøb til et par projekter mere til børnene. Som om jeg mangler projekter at gå i gang med..