mandag den 31. december 2012

Året der gik


I anledning af årets afslutning, har jeg ligesom mange andre brugt lidt tid på at reflektere over år 2012.

Jeg er meget visuel - også i mine tanker - så derfor er det meget naturligt for mig, at gøre det i billedsprog.

For mit vedkommende har 2012 været som et damplokomotiv, der skulle i gang. En træg start, og lige så stille kommer der mere og mere fart på.

Jeg gik ind i 2012 med de sidste rester af min depression, jeg fik i 2011. Omkring påske kom der mere og mere gang i julene, og jeg følte mig endelig rask. Jobsøgningen blev også mere og mere udadvendt. Jeg kom ind i Jobsøger Nord, et netværk af jobsøgere i Aalborg, hvilket gav mig en masse inspiration til min jobsøgning. Her fik jeg også tippet om en stilling på EUC Nord, som jeg søgte og fik, og som jeg er superglad for :)

Der har været fuld gang i lokomotivet de sidste 4 måneder. Mine løbeture og træninger er kullet, der holder lokomotivet i gang, og når dampen skal lukkes ud sætter jeg mig med et eller andet kreativt. Heldigvis har jeg også en god co-driver i min mand, der hjælper med at sætte bremsen i, når det går for stærkt, men som også giver mig plads og tid til at putte kul på motoren..
Jeg er ikke helt så god, som før min depression, men det bliver jeg.

I 2013 har jeg planer om at gennemføre mit første halvmaraton ( nu er det sagt..) Det kræver dog, at jeg får mere kontrol over min pollenallergi, så jeg ikke skal døje så meget med astma som i år. Allerede nu er jeg ved at overveje, hvordan det skal gøres. En del alternative muligheder, skal afprøves..

Jeg ønsker jeg alle et bragende godt nytår...

Lisbeth

torsdag den 27. december 2012

Jul


Julen er gået og jeg har brugt eftermiddagen på at afpynte. Børnene og jeg blev dog enige om, at svampene er hel års pynt, så de får lov at blive stående.








Vi havde en dejlig juleaften hos mine svigerforældre. Jeg blev begavet over al forventning.

Min datter havde lavet en ramme i børnehaven, og pædagogerne havde taget det smukkeste billede af hende. Det er jeg bare SÅ glad for.
Min mand var gået en del over vores gavebudget og købt en Ipad til mig. Desværre var den i restordre, så jeg måtte nøjes med dette æble... Det tog lige et par sekunder, inden jeg forstod den :-)








torsdag den 13. december 2012

Mangler knapper

Er her til aften stort set blevet færdig med min højre handske.

Jeg mangler dog en række knapper op ad skaftet. De skal være 10 mm, og jeg vil gerne have dem neonfarvede.
Jeg kan bare ikke finde dem nogen steder. Jeg har googlet uden held.

Er der nogle herude, der kan give mig et fif??

Alternativet må vel være at lave dem selv i Fimo eller Cernit

søndag den 9. december 2012

Drillenisse på spil


Dagen idag har stået i sneens tegn.



 
 
 
Vi måtte droppe planer om legeaftaler og julestuebesøg. Til gengæld hyggede vi inde og ude.
 
 
Jeg er færdig med den første finger i min første vante. Dog ikke uden problemer, da min ene strikkepind lige pludselig var væk. Er sikker på, at drillenissen var på spil.
 
 
Efter at have ledt næsten en time, opgav jeg. Heldigvis var der 6 strømpepinde i sættet, så jeg kom igang igen - og fandt selvfølgelig den tabte strikkepind på gulvet under en stol..
 
 


Håber det holder op med at sne i nat, så vi alle kan komme sikkert frem til vores bestemmelsessteder i morgen..

torsdag den 6. december 2012

Mental-hygiejne


Jeg er ikke så god endnu til lange træk med mange jern i ilden.

Enten skal jeg løbe mig til overskud, eller også skal jeg nørkle med et eller andet.
Idag fik jeg mulighed for det sidste.

Det blev der 2 stjerner ud af.



Var også omkring min lokale garnpusher efter garn til handsker. Min hjerne duer ikke til flerfarvet strik i de her dage.
Nu skal jeg bare blive venner med strømpepinde..



mandag den 3. december 2012

Strik til min mand



Jeg er gået i gang med et lidt større projekt.

Min mand skal have Annette Danielsens "Sprogø".  (ravelry-link)


søndag den 2. december 2012

Strikket adventskrans


For et par måneder siden, så jeg en strikket adventskrans i min datters børnehave. Den var jeg simpelthen nødt til at lave også.

Jeg har brugt en god nøgle uldgarn i grangrøn. (Banderolen er væk, og jeg kan selvfølgelig ikke huske hvilket mærke det er).

Der er en snoning rundt på toppen.


 
 
Glædelig 1. søndag i advent