Jeg findes stadig - jeg sætter hus i stand til den store guldmedalje, så strikketøjet bliver næsten ikke rørt.
Det trækker tænder ud nu, og nu kæmper vi en brav kamp for at blive færdige.
Jeg vender frygteligt tilbage, når jeg får en almindelig dag igen..
1 kommentar:
Det skal nok lykkes - lige om hjørnet! Pøj pøj med det sidste, som faktisk tit er det allerværste!
Send en kommentar