Min mand er med årene blevet lidt tyndhåret i toppen og er derfor nødt til at gå med hue her om efteråret og vinteren, for ikke at blive skidt tilpas.
For nogle år siden, lavede jeg en rigtig god hue, der lige var stor nok til at dække isen, og lige gik ned over ørene. Men ak, den er blevet væk, til gemalens store sorg.
Jeg køber straks noget lækkert garn i Merino uld, og går igang med denne model. Den er lynhurtigt lavet, men den ligner bare noget der er løgn. OMMER!! Finder en ny opskrift og vupti vupti, så har jeg en ny hue. De er begge strikket på pind 5, hvilket er derfor det går så hurtigt.
Nu har han lige prøvet den - og den ligner bare noget der er løgn.
Kan det være fordi at garnet er for tykt, og jeg derfor har den forkerte opskrift?? Jeg er lige ved at opgive, men det må da være muligt at lave en god hue. Mener at den originale opskrift var en retstrikket tophue med ribkant, jeg bare lavede mindre, men jeg kan ikke finde opskriften.
Er der mon en der kan give mig et godt råd??
3 kommentarer:
Tror jeg ville prøve en på mindre pinde, har du kigget på Garnstudio? Lige nu kan jeg ikke huske at have set noget der ligner.. Held og lykke med det.:o))
Jeg har netop strikket en hue i den stil i dobbelt Arvetta garn (på pind 4,5). Det er en opskrift fra Lene Holme Samsøes bog Hotte huer til børn. Jeg strikkede i str 6-9 år - og den sidder fint selv på mit hoved.
Jeg har forsøgt at finde et billede og bedste bud er hos www.eventyrgarn.dk
http://eventyrgarn.dk/product.asp?product=1176
hvad med denne?
http://knitty.com/ISSUEsummer05/PATTtychus.html
den har jeg strikket flere gange, både til börn og voksne og den har været et hit.
kh.fra Island
Frida
Send en kommentar