torsdag den 13. august 2009

Jeg er blevet overhalet af hverdagen

Efter 14 måneder i første eller max andet gear, kører jeg lige nu i 5. gear på 3. uge.
Mathilde er startet i vuggestuen, og giver dem kam til deres hår; Hun nyder at være der, og kravler rundt over det hele, så de har svært ved at holde styr på hende :-) Vi overvejer et stakit for enden af indkørslen efter hun var på visit ved genboen i søndags. Heldigvis bor vi på en lille stikvej med ingen trafik.

Jeg har brugt de sidste par uger til at finde alt min viden frem fra den indre harddisk, så jeg er fuldstændigt brugt efter nogle gange 9-10 timers arbejdsdage. Oven i det, skal jeg også igang med at skrive eksamensprojekt på mit HD studie. Jeg glæder mig dog til at skrive opgave og har i samråd med min chef, fundet et rigtigt spændende projekt. Jeg skal prøve at give lyd fra mig en gang imellem..

Det bliver strikket lidt hver dag. Mojoen er tilbage. Jeg er ikke helt klar til det vilde billedeorgie, men jeg tog lige disse to af dagens projekt med min nye fon. Skal vist lige blive dus med blitzen :-)




I weekenden går turen frem og tilbage gennem landet. Tur/retur København. Der er allerede fundet et bil-venligt projekt frem :-)

1 kommentar:

EnHeberg sagde ...

Ser spændende ud. Jeg er frisk på en kopi :) Lækker farve i øvrigt!! Vh Louise