Der er stadig liv i mig.. Min dag går bare med alt muligt andet end denne pc. Så derfor er der lidt stille på kanalen.
Siden sidst har jeg bestået min eksamen!! :-)
Jeg har lavet forprojekt til min hovedopgave, som jeg allerede er gået i tænkeboks med. Selve dagen for mit forsvar, var en af dem, der bare skulle overståes..
1 uge forinden, var jeg blevet indkaldt til møde i Odense. Et af dem, der er planlagt til at vare en hel dag. Det vil sige at jeg kørte fra Vendsyssel klokken meget tidligt, for at være i Odense kl. 9.30. Jeg skulle så køre halvanden time før mødet var færdigt kl. 14.30 for at være i Aalborg kl. 17.30.
Til frokost fik vi en lækkert sandwich, med et eller andet i, jeg ikke kunne tåle. Så jeg fik et massivt allergianfald - og havde selvfølgelig ikke min medicin med. Jeg har ikke haft et decideret anfald siden i sommer, så jeg var ikke lige opmærksom på at have tasken fyldt op..
Fik heldigvis en kollega til at gå med mig på apoteket, hvilket hjalp på min paniske reaktion.. Ikke fedt at vide, at man skulle sidde 2½ time i en bil og være på i 1½ lige bagefter med en krop der sitrer.
Medicinen hjalp og jeg kom til Aalborg og fik en rigtig god feedback fra min vejleder og 8 medstuderende, der alle havde læst opgaven.
Dejligt at opleve at få en kritik, der er velovervejet, med det formål at alle skal lære noget af det.
Der kom en rigtig god snak igang. Både generelt opgaveteknisk og specielt på de emner, jeg havde skrevet om.
Der kom også en masse gode emner op til min hovedopgave. Nu går jeg og får det hele samlet i hovedet. I næste uge skal jeg skrive til min vejleder, og komme med et oplæg til min opgave.
Jeg tror de næste 3 måneder bliver hårde men spændende..
Men jeg husker at sætte mig med pindende, så jeg kan få tempoet lidt ned.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar