søndag den 16. maj 2010

Søndags update

Der er gang i projekt oprydning idag. Carport med tilhørende skur skal indlemmes i resten af huset, og forhåbentlig får vi byggetilladelsen i næste uge. Det mente den flinke kommunedame ihvertfald i onsdags.




Det kræver jo så, at skuret bliver tømt. Der bliver smidt ud med hård hånd, og traileren er fyldt med alskens gode sager, som skal på genbrugspladsen.
Loftet skal også reorganiseres, da loftslemmen skal flyttes. Et kæmpe arbejde, jeg heldigvis er forskånet for, da min støvallergi ikke er gode venner med loftsrummet.

Vi skal have lavet nye børneværelser og de eksisterende (det ene findes bag ved det hvide vindue på øverste billede) skal laves til hovedindgang, lille badeværelse og kontor. Det bliver godt når det er færdigt, men et helvede, mens det står på.



Her forleden dag, havde jeg så ondt af det med mig selv, at jeg simpelthen var nødt til at starte på et nyt strikketøj. Der er lidt for meget knald på dagene i øjeblikket. Heldigvis er det til at se en ende på..

God søndag til alle :-)

1 kommentar:

Louise sagde ...

Også god søndag til jer.
Er det så nu, jeg skal skrive, jeg har fedet den hele dagen på sofaen med strikketøjet ;)
Håber, I får byggetilladelsen som lovet.
Kh Louise