
Så blev sutskoene vasket og krympet efter alle kunstens regler. De er blevet lige som de skal være. Synes faktisk også at navnene er blevet ok, i forhold til at det er mit første forsøg udi navnebroderi efter fri fantasi.
I formiddags var jeg inde omkring min lokale garnpusher for at få hende til at putte latex under sålerne, men hun var pænt forvirret. I torsdags var hun lige pludselig kommet i besiddelse af en butik i midten af midten af centrum og skulle i gang med at flytte i eftermiddag.
Så det endte med at jeg købte en flaske så jeg selv kan komme noget på skoene. Så nu har jeg latex til flere års forbrug.
På vej ud af butiksdøren fik jeg tilbudt at hjælpe med butiksflytningen, men hun fik aldrig mit nummer.. Mon ikke hun klarer det alligevel??!
Glæder mig til at se hendes nye butik.
Faktaboks:Opskrift: en kopi af en opskrift til filtede futter, jeg har fået sammen med noget garn
Garn: samlet 213 gram Lima fra Hjertegarn til alle futterne i forskellige farverne. Noget var lagergarn, andet købt til lejligheden.
Håber Silje og Sofia bliver glade for deres sutsko. Deres mor godkendte dem i hvertfald forleden.