fredag den 23. december 2011

Strikkede julekugler


Skulle lige prøve at strikke en af julekuglerne fra det kit, jeg vandt hos Mette.

Lige pludselig var der lavet 3..


Der er mere garn tilbage, som bliver gemt til næste år, så kan det være at der kommer et par stykker mere på pindende.
Michael har i spøg snakket om at sende dem til Paris, og sælge dem til 100 euro pr. styk

At strikke med strømpepinde har aldrig været mit speciale, fordi jeg altid synes at det er svært at det pænt imellem pindende. Det har dog overhovedet ikke været noget problem denne gang.
Jeg ved dog ikke, om det er projektets karakter, eller fordi jeg er blevet en mere øvet strikker. Regner med at strikke et par strømper til Mathilde her i ferien, så må jeg teste det.

Da jeg var færdig med den anden kugle, opdagede børnene dem og begyndte at lege med dem. Det kan være, at jeg skal lave nogle ensfarvede små bolde til dem?!!

Juledagene byder på masser af strikketid. Glæder mig til at hygge mig med familien fra Sjælland.
Imorgen skal Mathilde aflevere sine sutter. Er SÅ spændt på, hvordan det går. Hun har besluttet at Frederik´s lillesøster skal have dem. Frederik går i klasse med Laurits. I morgen pakker vi alle sutterne i en julegave til Freja, og så har jeg sørget for at Freja, har en gave at give til Mathilde.

Hav nu alle en glædelig jul. Forhåbentlig skal den nydes med alle dem, I har kær.

5 kommentarer:

Strikkefuglen sagde ...

Søde julekugler, vild at de kan indbringe så store summer.
Det bliver spændende med sutterne:-)
Rigtig glædelig jul til dig ig dine kære.
Majbritt

monaelisabeth sagde ...

hej Lisbeth
Ja det er da en god pris man kan få for de julekugler :o)
om du er blevet en mere øvet strikker kan selvfølgelig godt have indflydelse på hvordan skiftet mellem pindende bliver - men jeg gætter også på at garnet kan have en betydning. :o)
rigtig glædelig jul til dig og din familie
Mona

Strikkeglæde sagde ...

Ja, de er flotte - det var en dejlig give away vi vandt :-)

Louise sagde ...

Flotte kugler :)
Du skal give dig selv en strømperundpind i stedet for at sidde og fedte med strømpepinde. Den er også så genial til ærmer.
Også god jul til jer alle.
Kh Louise

Lisbeth sagde ...

Jeg overvejde at strikke dem med magic loop, men blev enig med mig selv om, at det nok var nemmest på 4 pinde, fordi der er 4 mønsterrapporter. Så var jeg sikker på at lave mønsteret rigtigt.