Om en måned er det to år siden, jeg fik et angstanfald og bare ikke kunne køre ind til en kunde.
Jeg havde fået en depression, fordi jeg i for lang tid var blevet presset ned i nogle bokse, jeg ikke passede i.
Det var hårdt at komme ovenpå igen. Det gik næsten 7 måneder inden jeg følte at jeg havde overskud til andre end mig selv.
1. august sidste år startede jeg i nyt job og 1. april sagde jeg ja til at blive formand i Gymnastik foreningen. Jeg har brugt august i år på at starte op med 90 nye elever på arbejde, og få puslespillet med 35 hold og endnu flere instruktører, til at gå op i en højere enhed.
I går var jeg på foreningslederkursus med et par af mine med-bestyrelsesmedlemmer og der blev der snakket stress og arbejdsopgaver i bestyrelsen. Der var mange ting, der faldt på plads i mit hoved mht. hvilke opgaver, der giver energi og hvilke opgaver, jeg så sidder med... Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ikke var sammenfald i de to ting..
I går aftes så jeg denne her udsendelse på DR2.
Den handler om Pernille, der er sygemeldt med stress. Pernille gik en årgang over mig i gymnasiet og er mor i samme børnehave, som Mathilde går i. Måske er det fordi jeg hilsner på hende hver morgen, at hendes historie gik rent ind.
Lige pludselig gik det op for mig, at jeg ikke er rask endnu. Jeg kan ikke magte de samme ting som før.
Jeg har sværere ved at tage konflikter. Jeg bryder mig ikke om at læse mails, og tage telefonen når det er ukendte numre, der ringer ( har fået nogle grimme overraskelser på den måde), og jeg mister hurtigere overblikket end før jeg blev syg.
Det er en svær pille at sluge. Opgaven for mig, går nu ud på at acceptere, at jeg har nogle andre grænser end før - og så sige nej til opgaver, jeg ikke magter...
Ildsjælen er vist ved at brænde ud :-(
1. august sidste år startede jeg i nyt job og 1. april sagde jeg ja til at blive formand i Gymnastik foreningen. Jeg har brugt august i år på at starte op med 90 nye elever på arbejde, og få puslespillet med 35 hold og endnu flere instruktører, til at gå op i en højere enhed.
I går var jeg på foreningslederkursus med et par af mine med-bestyrelsesmedlemmer og der blev der snakket stress og arbejdsopgaver i bestyrelsen. Der var mange ting, der faldt på plads i mit hoved mht. hvilke opgaver, der giver energi og hvilke opgaver, jeg så sidder med... Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der ikke var sammenfald i de to ting..
I går aftes så jeg denne her udsendelse på DR2.
Den handler om Pernille, der er sygemeldt med stress. Pernille gik en årgang over mig i gymnasiet og er mor i samme børnehave, som Mathilde går i. Måske er det fordi jeg hilsner på hende hver morgen, at hendes historie gik rent ind.
Lige pludselig gik det op for mig, at jeg ikke er rask endnu. Jeg kan ikke magte de samme ting som før.
Jeg har sværere ved at tage konflikter. Jeg bryder mig ikke om at læse mails, og tage telefonen når det er ukendte numre, der ringer ( har fået nogle grimme overraskelser på den måde), og jeg mister hurtigere overblikket end før jeg blev syg.
Det er en svær pille at sluge. Opgaven for mig, går nu ud på at acceptere, at jeg har nogle andre grænser end før - og så sige nej til opgaver, jeg ikke magter...
Ildsjælen er vist ved at brænde ud :-(
8 kommentarer:
Ej øv Lisbeth - Det lyder faktisk lidt ligesom det jeg gennemgår... Jeg håber også at nå dertil hvor jeg kan acceptere at det er mine vilkår ikke at kunne alt det jeg gerne vil... Håber det lykkes dig at komme "hel" ud på den anden side så at sige!
uhh bliver altså nødt til lige at smide en kommentar...
EN ILDSJÆL er absolut IKKE ved at brænde ud... Tværtimod, den skal bare have tid til at heles tid til at finde sit nye jeg og tid til at finde sine nye grænser... Du skal nok komme ud på den anden side igen, men tingene tager tid og det er vigtigt at du giver den tiden til at komme sig rigtigt.... Ikke tage munden alt for fuld huske at gi dig tid til det der gør dig glad og ro... Det er det vigtigste af det altsammen.... Og i fremtiden huske at lytte til dig selv... for så kan du nå at stoppe det i tide næste gang....
Jeg taler af erfaring.. Har været helt nede at vende for mange år siden... Men kom ovenpå igen og startede faktisk min egen virksomhed og kørte den i 5 år... Indtil jeg kunne mærke tegnene igen også vidste jeg at det var på tide at sige stop igen stoppe op og finde roen igen.....
Så du må endelig ikke tro, at ildsjælen brænder ud sådanne er det absolut ikke.. Den skal nok komme igen og nogen ting lærer du at leve med er forandret... Håber at du forstår hvad jeg mener, og håber, at du har en der står dig nær som kan se når tegnene kommer frem igen, for de er der de er små og ikke nemme at se og gennemskue, men hvis det er en der kender dig rigtig godt så kan vedkommende se signalerne der kommer... Du skal så huske at modtage den hjælp som personen giver dig når du bliver gjort opmærksom på tegnene. Min mand holder øje med tegnene og det ikke altid nemt lige at modtage beskeden når den kommer... om at du f.eks. skal til at tage den lidt med ro igen....
Håber du finder din ildsjæl på din rejse og håber at du kunne bruge det jeg skrev til noget :-)
Håber at du finder en ny del af dig som du kommer til at elske.. Hos mig var det den kreative side der pludselig blomstrede op og kom frem :-)
Sender dig en varm tanke ;-)
Hvor er jeg glad for at du skriver det Marion :-)
Og du har nok ret i at jeg aldrig brænder ud, jeg brænder bare på nogle andre vilkår.
Min mand er meget opmærksom på at sige, når det er nok. Jeg har bare svært ved at høre efter og agere på det.
Det er vist også noget, jeg skal lære; at han ikke gør det for at genere mig, men fordi han elsker mig :-)
kære LIsbeth. Når først man en gang har været stressramt, er man i en højere risiko for at blive det igen. MEN har man været igennem møllen en gang, kender man også advarselstegnene og what to do. Så det er vist godt du lige stopper op og overvejer om der kan sorteres i nogle af de nye opgaver. For det er med at passe på sig. Og jeg er sikker på du ikke brænder ud, hvis du lytter til dig selv :o)
Ja det det med lige at tage imod og huske det er af kærlighed de siger det til en... for det ikke altid man lige kan lide at høre det for vi kan jo vælge at tage det som kritik selvom det ikke er det... Kender det kun alt for godt fra mig selv :-)
Dejligt at du kunne bruge det til noget... Kan selv mærke for tiden skal jeg ikke tage for meget til mig.. skal bare gå efter det jeg lige har lyst til, altså når jeg ellers har fri fra job.. Er også lige startet på job så nok derfor det skal tages stille og roligt i fritiden....
Tilslutter mig ovennævnte kommentarer.. Been there- done that! Man kommer igennem, forhåbentligt klogere,men aldrig som det gamle "jeg". Nye grænser, nogle vil sige begrænsninger!
Men også en chance for at tage de valg der gør noget godt for en; luge ud i burde, plejer, skulle....
Grib chancen for at skabe din nye verden!
Det lyder for mig som om du er nået til en ny erkendelse af hvor din grænse går. Måske kneb det før med at sætte den grænse og det hele blev bare for meget.
Jeg tror bestemt ikke at ildsjælen er ved at brænde ud, tværtimod, den er bare ved at finde nye rammer at agere i.
Din nye erkendelses er et sundhedstegn og et godt redskab til at forhindre nye stress problemer. Jeg sender dig et cyberknus og håber du finder det niveau, der passer for dig og dine.
Send en kommentar