torsdag den 9. oktober 2008

Hvordan gør jeg Werner Frø pæn??

Jeg er næsten færdig med Werner Frø - endelig. Jeg er godt nok ved at være træt af den. Lige nu ligger den i skammekrogen for en kort bemærkning, fordi jeg fandt en fejl i mønstreret, og jeg orkede ikke lige at sprætte de 20 masker tilbage... ( kom lige til at tænke på at det hedder "to frog" på strikke-engelsk. Pudsigt!)




Jeg har prøvet at tage et par billeder af den, som den ser ud, mens den ligger i skammekrogen. Måske kan du se, at den er noget ujævn? Der er masser af garn bagpå, så det er ikke fordi at garnet strammer bagpå. Spørgsmålet er nu; hvordan får jeg den blokket, så den bliver pæn?? Normalt vil jeg skylle op og sætte den fast på et underlag med nåle, så ulden bliver strukket ud, men denne her er strikket på rundpinde. Gør jeg så bare det samme? Altså så den ligger dobbelt som på billedet.
Er der en kyndig/rutineret strikker derude i cyberspace et sted, der kan hjælpe??

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

kan du ligeså forsigtigt presse med et fugtigt klæde over?
Er trøjen så bred at den kan komme over / uden på strygebrædtet? så kan du undgå at presse i siderne.
Bare et tip, men måske andre har flere eller andre tip
God fornøjelse og den er godt nok fin den frøtrøje :-)

Annette sagde ...

Min umiddelbare tanke var også at du skulle presse den forsigtigt med et fugtigt klæde over....Det gør normalt at det strikkede bliver jævnt. Men gør som Anne foreskriver med strygebrædtet, da det ikke er optimalt at presse på trøjen hvis den ligger dobbelt.
Håber svaret kan bruges...
Men ellers flot trøje..

Anonym sagde ...

Den skal i spænd. Dvs vask den, lad den tørre let rullet i håndklæder og så skal den spændes ud (ikke med knappenåle som lace strik). Allerbedst på et af de apparater, der også anvendes på Fair Isle. Wooly Board - se her:
http://www.camillavalleyfarm.com/knit/woolyboard.htm
Sådan en er der ikke mange der har (heller ikke mig), men måske du kan lave en storm P indretning med 2 kosteskafter? Ellers prøv med at vaske den og hive og strække den i form i våd tilstand.
For den er da alt for skøn til at ligge i skammekrogen.
Mvh Britt

Dana Watsham sagde ...

Jeg ville også trække den på strygebrættet og dampe den forsigtigt - evt. med 'dampskud' uden at jernet rører trøjen. Så skal du bare se hvor fin og jævn den bliver - hvis det altså er uld eller bomuld.
Kunststof (akryl o. lign.) skal du bare vaske og brede ud på håndklæder til tørring.
Der er sikkert nogen der synes det er mægtig smart at investere i diverse specialindretninger til opspænding osv. Det er som regel slet ikke nødvendigt.

Bettina sagde ...

Angående en fejl, hvis det er i selve farveskiftene eller lignende, så kan du jo rette det ved at sy det over med maskesting. :o)
Min 4-årige knægt ville være sååå misundelig, hvis han så den der!

Anonym sagde ...

Ej, hvor er det bare et fint mønster. Helt fantastisk med alle de Werner-frøer!

Jeg håber du finder en løsning, jeg kan se, at du allerede har fået mange god råd. Held og lykke med det!