Jeg fik sprættet min grønne trøje lidt op og lavet nye indtagninger, og den er bare blevet rigtigt god nu.
Billedet blev taget igår af min dejlige veninde tilbage fra gymnasiet. Til trods for at vi har kendt hinanden halvdelen af vores liv, er vi stadig lige tøsede og fjantede, når vi er sammen. Og så har vi et frirum i hinandens selskab, hvor det er ok at hælde vand ud af ørene og være fortrolige. Elsker det..
Faktaboks:
Opskrift: En luksusmodel fra bogen Designstrik af Jytte Slente
Garn: 239 g Vidal Alpaca fra Hjertegarn
Ændringer: Jeg har lavet halskanten om, så i stedet for én omgang med indtagninger, har jeg nu 4 omgange, hvilket gør en kæmpe forskel..
Hot or not: Hot. Nu sidder den bare godt, og jeg er vild med det asymmetriske look. Til foråret skal den flashes med et lækkert bælte, som man kan se på den korte del af trøjen.
Det er en rigtig lækker bog, med mange lidt "skæve" modeller.
Om få timer kører vi i sommerhus, og jeg er i fuld gang med at planlægge hvilket strikketøj jeg skal have med. Jeg glæder mig bare så meget..
4 kommentarer:
Hvor er det en fin løsning du har fået. jeg fatter ikke man kan kreere en bluse uden at lave indtag nok i halsen. Den vil jo kun kunne passe et ganske lille fåtal af mennesker og dermed ikke bruges i en bog. Tillykke med trøjen. Jeg tror du bliver glad for den og det er en skøn farve der klæder dig superflot.
Hvor var det godt du fik den lavet om. Den er rigtig flot til dig som den ser ud nu.
God tur til sommerhuset.
Den er smuk! Tror du kommer til at bo i den :) Jeg må vist snuse i den bog ved lejlighed...
Ja, den er da blevet rigtgi god, sikke en forskel det kan gøre . Til lykke med den og god tur i sommerhuset.
Send en kommentar