onsdag den 17. februar 2010

Miljøskadet??!

Det kan godt være at jeg er en miljøskadet fagnørd. I min butik ligger jeg stor vægt på, at kunderne får en venlig, imødekommende og nærværende betjening.
Når jeg kommer som kunde i andre butikker, forventer jeg faktisk det samme. Jeg synes ikke det er ublu krav.

Igår var jeg et smuttur i København, med indlagte pauser, så jeg havde udset mig 2 strikkeforretninger, jeg skulle ind i, fordi det passede med det mødeprogram jeg ellers havde.

Den ene var Sommerfuglen i Vandkunsten bag Rådhuspladsen. En rigtig lækker butik, hvor der var en del kunder, så jeg gik bare rundt og snusede. Jeg gramsede og kiggede og sugede til mig.

Jeg var også i Wilferts på Gammel Kongevej, og det er dette besøg, der ligger til grund for dette indlæg.
Hun havde vist besluttet, da jeg kom ind, at jeg ikke skulle købe noget. Hun hilste knapt, og selvom jeg vil mene, at jeg kom med meget store købssignaler, så ignorerede hun mig fuldstændig. Til trods for at jeg var den eneste kunde i butikken.
Så det strikkekit, jeg havde besluttet mig for at købe, blev i forretningen. Gad vide hvor meget salg hun går glip af på den konto??
Ud over det var det faktisk en lækker butik, med mange af hendes egne modeller opstrikket.

9 kommentarer:

Clemme/Trine sagde ...

Det er desværre ofte den behandling man får i rigtig mange butikker i Kbh (med mindre det da lige er en svensker, der står bag disken, de er ofte bedre "opdraget"). Det er rigtig trist, at det skal være sådan, og lige i forhold til garn, gør det for mit eget vedkommende i hvert fald, at jeg hellere gør mine indkøb, når jeg besøger veninder andre steder i landet, hvor jeg ved jeg får en langt bedre service!

Tili sagde ...

Ja, det er ofte den behandling, der er i storbyen... Jeg bryder mig faktisk ikke specielt om at komme hos Wilferts - hun gør det i en ret ekstrem grad - og hvis man spørger om noget virker hun irriteret..

Louise sagde ...

Ha, der må jeg ind. Bare for at se, hvor skrækkelig en betjening man kan opleve. Jeg hylder nemlig dit pricip, Lisbeth :)

von Dörnis sagde ...

Hvornår var du på Gl.Kongevej?

Lisbeth sagde ...

Jeg var på Gl. Kongevej inden jeg kørte til Lyngby.

Tris sagde ...

Jeg husker stadig med gru dengang (for maaaaaange år diden) da jeg skulle giftes. 2 måneder før brylluppet begyndte jeg lige så stille at tænke over kjole. En dag kom jeg forbi "Nicolai" på Nørregade og stak hovedet ind og snusede rundt. En meget uforskammet ekspedient tiltalte mig først efter 5 min. (og jeg var også eneste kunde i butikken). Jeg forklarede at jeg skulle giftes 2 mdr senere hvorefter hun målte mig oppe fra og ned flere gange og så sagde meget højt og hoverende: "Tja... du er jo helt sikkert ikke en str 34... og så kan jeg VIRKELIG ikke hjælpe dig, når du er så sent ude". Behøver jeg at sige at jeg øjeblikkeligt vendte mig om og skred ud af døren og smækkede den godt og grundigt efter mig.
PS: jeg havde lige tabt mig og var en str 38 - og var faktisk ret glad og tilpas med mig selv.... lige indtil da....

Hanne A sagde ...

Jeg kommer tit hos Wilfert's, for jeg bor ikke så langt derfra, og som du skriver Lisbeth, så ER det en fantastisk lækker butik. Jeg synes nu altid de har været OK flinke. Ikke overvældende på den måde, at de springer hen til dig, men villige til at hjælpe med både at finde det rigtige garn og hvis man er gået i stå med et af Brittas mønstre.
Jeg var med til WWKIP sidste år sammen med Wilferts's, og det var også en helt igennem positiv oplevelse. Så jeg kan ikke helt genkende din beskrivelse.
Og til det med storbyen og den dårlige service: Måske er det rigtigt nok inde omkring Strøget eller i de store kædebutikker, men ude "lokalt", f.eks. på Frederiksberg, hvor jeg bor, synes jeg næsten altid jeg får supergod betjening. Især i de små butikker, som udelukkende lever af, at kunderne kommer tilbage.

Lisbeth sagde ...

På Wilferts vegne er jeg da glad for, at jeg har haft en enkeltstående oplevelse.

Karen sagde ...

Hej!
Tusind tak for din søde kommentar på min blog, Jeg har prøvet at svare tilbage men får mailen retur. Men kort fortalt, så er jeg okay, selvom alting er lidt rodet for tiden..
KH Karen