lørdag den 28. februar 2009

Der sker trods alt noget godt



Der er forår i haven. Vejret tegner til at blive fint igen i dag. Det bliver en god dag kan jeg mærke.



Mit strikkepindeetui har været færdig en uges tid. Jeg har bare ikke taget mig sammen til at få syet knappen i før i går.

Faktaboks:
Opskrift: Pinde-etui fra Drops
Garn: 140 gram Eskimo også fra Drops. Garnet er taget direkte fra et par bukser, jeg lavede til Mathilde før jul, som ikke blev gode. Det passede lige..
HOT/NOT: Efter en 40 graders vask, 2x tørretumbler og til sidst en tur med håndklæderne på 60 grader er den blevet god. Nu er det slut med at have pinde overalt i strikkekurven.
Jeg har planer om at lave en til rundpinde også. Den bliver dog to-farvet, fordi jeg har kun 1 nøgle hvid Eskimo tilbage. Den skal bruges til maskemarkører, pindeholdere og andet småtteri.

PS: Min Kringletop er kommet af pindende, men ak - jeg har fået snoet den for meget, da jeg startede, så det er en ommer... Overvejer stadig om jeg gider. På den anden side, så vil jeg komme til at elske den.. Hmm?!!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Det er smart at strikke noget til at holde styr på strikkepindene. Jeg har aldrig styr på mine...