onsdag den 4. februar 2009

Hækle projekt

Til trods for 3 næsten færdige strikkeprojekter - og næsten betyder nærmest kun montering, så måtte jeg simpelthen hækle i går.



Opskriften faldt på Lenas sommerjakke, fra bogen Spirrevipstrik og hækling af Britta Wilfert. Garnet er fra lageret, men der sluttede det nemme også. Opskriften på 1. række, var skrevet så kringlet, at jeg ikke formåede at tyde den, så efter 2 forgæves forsøg, måtte jeg have hjælp. Den fik jeg, og nu går det bare hu-hej fremad.

Jeg skal lige have taget mig i nakken, for at få gjort strikkeprojekterne færdige..

9 kommentarer:

Pernille sagde ...

Sikke et fint stykke hækleri, det glæder jeg mig til at se færdigt. Jeg kender godt det med at have ufærdige projekter liggende hist og pist, det kan være noget så svært at tage sig selv i nakken og få gjort noget ved det. Lige nu kæmper jeg en gæv kamp med en tubetop i ren rib :o)

Strikkeheksen sagde ...

Den er da også bare nuttet - og det er skønt med en hæklepause indimellem :-)

Lisbeth sagde ...

Jeg nyder at komme til at hækle igen. Tror den bliver hurtigt færdig.

Anonym sagde ...

Jeg kender det så udemærket, det med ikke, at gøre igangværende projekter færdige, før nye påbegyndes... Jeg er i gang med at hækle et tæppe og strikke en sweater, men jeg har nu lige hæklet et halstørklæde, en hynde og blomster til en hårbøjle... Jeg har bare ikke tålmodighed til de der store projekter...

Pernille sagde ...

Hej igen Lisbeth. Mine pudebetræk er købt i Søstrene Grene i Roskilde, de kostede ca. 30 kr stykket. :o)

Lisbeth sagde ...

Tak Puttenings.
Det kan være jeg skal smutte ind og kigge i den i Hjørring ved lejlighed

Signe sagde ...

Jeg ved det er længe siden, men nu sidder jeg lige og kæmper med 1. række af Lenas sommerjakke og tænkte at du måske kunne give mig et fif der kan få mig videre.
Der står at man skal lave 78 lm. Når jeg så har lavet mønsteret for første række, som jeg læser det, så er det for det første blevet et meget lille halshul og for det andet er der stadig 30 lm tilbage af 'startsnoren'? Havde du lignende problemer og hvordan kom du videre? Tak!
Forresten nogle rigtig fine farver du valgte til den - håber der har været én i den rigtige størrelse der skulle have en gave.

Signe sagde ...

OK, jeg tror jeg knækkede den. Hvis andre skulle få googlet sig herind, så er her lige hvad jeg gjorde:
Glem at der står sm m. Lav hver stgm i hver sin lm fra startkæden. Også i hjørnerne, hvor den nye gruppe 'rundt om hjørnet' også bare laves i de næste lm, uden at springe én over. Hjørnerne skal nok blive mere markante på næste række. Det kommer i hvert fald til at gå op med antallet af lm på den måde.

Lisbeth sagde ...

Super du fandt ud af det, inden jeg fik snøvlet mig sammen til at finde bog og jakke i flyttekasserne.
Hvis det driller igen, må du lige give et praj, så skal jeg gøre en lidt hurtigere indsats for at hjælpe. :-)