søndag den 27. september 2009

Undertrøjer til barselsgaver

Min veninde jeg har fået via Mathildes mødregruppe, fik 1.september sit andet barn 13 måneder efter det første. Det er begge drenge, så selvfølgelig skulle der lillebror/storebror trøjer på pindende. 2 ens undertrøjer/veste i 2 forskellige størrelser.

Mathilde blev meget mod sin vilje puttet i den store af trøjerne. Det skal lige siges at hun allerede havde leget model i en anden barselsgave, som ikke er givet endnu, og derfor ikke er kommet på bloggen. Lysten til endnu et modeljob, lå på et meget lille sted..



Faktaboks:
Opskrift: Inderst Inde i drengeudgaven fra Lene Holme Samsøes bog Sødt og blødt.
Garn: 59 gram og 76 gram Exclusive Alpaca fra Hjertegarn. Et lækkert garn, der er økologisk farvet.
HOT og NOT: HOT! Veninden fik tårer i øjnene, da hun åbnede pakken, og proklamerede straks at drengene skulle bruge trøjerne til barnedåben. Mission Accomplished.. Har lavet en før til Mathilde, da hun var mindre, og de er bare gode

Jeg har 2 næsten færdige projekter på pindende lige nu. Øverst en t-shirt fra Design Strik af Jytte Slente.



Det nederste er et par smækbukser med smock til Mathilde. Opskriften er fra Sandnesgarn og er ligesom vestene designet af Lene Holme Samsøe, der er en af mine yndlingsdesignere. Den er lige blevet lagt i skammekrogen, fordi smocken driller mig..



Jeg har en aftale med mig selv om at jeg ikke må starte på noget nyt, før jeg har lavet noget færdigt, så jeg må hellere komme i gang. Der er flere ting i kø..

3 kommentarer:

Birthe sagde ...

Søde undertrøjer , hmm må vist lave nogle til mine små børnebørn, skøn lille model , selvom humøret ikke er til jobbet :-)
projekter der står i kø , kender jeg godt :-))

Jane sagde ...

Sød vest/undertrøje og sikke en sød datter, der godt kan sige fra ;-)

Mette sagde ...

Nøj hvor ER du da bare en ond mor der altid tager billeder når hun er hidsig ;o)