søndag den 29. maj 2011

En færdig Miss Beezy

Endelig kan jeg fremvise Miss Beezy med fyld.


Og så lige et close-up på halsudskæringen.



Det har nok taget 2 år at lave kjolen. Den har ligget urørt i lange tider, hvilket også har betydet, at der er nogle fejl i udtagninger og aflukninger mm. Simpelthen fordi jeg ikke kunne huske, hvor langt jeg var kommet, og hvordan mønsteret var.
Det er sidste gang, at jeg har projekter, der ligger så lang tid ( siger hun og tænker på Cirkeltrøjen, der har ligget urørt siden sidste sommer)

Faktaboks:
Opskrift: Miss Beezy af Bente Geil.
Garn: 332 gram Geilsk tynde uld. I opskriften står, at der skal bruges 500 gram, så der er 2 hele nøgler tilbage, der bliver brugt til en kjole til Mathilde. Hvor ligger regnefejlen mon?
HOT/NOT: HOT! Den er meget åben og vid i halsen, så der skal helst bruges et tørklæde til, men den er såå dejlig at have på. Havde den på hele fredag, hvor jeg var i København. Superdejlig at rejse i.
Garnet bliver lækkert blødt, når det bliver vasket.
Den skal nok blive brugt, det er helt sikkert.
Men når det så er sagt, så er det nok det mest kedelige stykke strikketøj, jeg har haft i hænderne. Biserne tager evigheder at lave, men de gør hele forskellen på kjolen.

5 kommentarer:

Louise sagde ...

WUHU! Så flot :)
Jeg havde også et helt nøgle tilbage af bundfarven, som Bente Geil med glæde byttede til del i et nyt projekt.

Strikkeglæde sagde ...

Den er da bare flot, den kunne jeg godt blive lun på. Jeg kan godt se at halsen er åben og det er ikke mig.

Jeg var ikke og kigge på Bente Geils billeder, og jeg kunne forestille mig at strikke forstykket som ryggen.

Går den ikke langt nok ned til at kunne være halsudskæring?

Lisbeth sagde ...

Jeg tror, det vil ødelægge meget, hvis man laver en rund halsudskæring.
Det må kunne lade sig gøre at lave åbningen knap så vid.

ettej sagde ...

Den er godt nok blevet sød!
Pæn halsudskæring, men kan godt give dig ret i, at den er lidt meget åben. Men vel ikke mere end et tørklæde kan gøre noget ved :-)

Strikkefuglen sagde ...

Den er super flot og et tørklæde er jo næsten fast tilbehør idag :-)
Det må være skønt at den nu er færdig, to år er trods at længe hihi sådan kan det gå.