søndag den 21. december 2008

Tiden den går

Inden dagen nåede at starte, var den forbi. Heldigvis vender det nu. Jeg trænger til lys..

Da jeg gik på barsel, troede jeg at jeg ville få 1 år med masser af tid, men er der noget jeg ikke har, så er det da tid. Dagene flyver afsted og det er lige før, jeg ikke når at få strikket. Men der er dog lavet en smule til yngste skud på stammen. Der skal bare lige tages billeder..
Nedenfor er hun kommet i en genganger. Samme model og samme garn, bare større.




Jeg prøver at få tid til det hele; nyde min familie, ordne huset, skrive eksamensprojekt i HD i Organisation og strikke lidt, men der skal ikke så meget til før kabalen ikke går op.
I onsdag fik min far en 4-dobbel bypass operation. Der var fundet 6 forsnævringer, og de 2-3 uger der gik fra han fik den besked, til han blev opereret, kunne jeg godt have undværet. Mine søskende og jeg rykkede lidt sammen om mine forældre og prøvede at støtte så godt vi kunne. Nok især min mor, der var bange, hvilket vist er helt naturligt.
Heldigvis gik operationen rigtigt godt, og han kommer sig lynhurtigt. Han bliver allerede udskrevet i morgen, så han kan komme hjem til jul. Det er dog et held, at han nåede operationen. De fandt ud af, at forsnævringerne var så store, at han lige så godt kunne have fået en blodprop i ventetiden.
Vi er alle taknemmelige for at han har fået et nyt liv.

3 kommentarer:

Karin Grøn sagde ...

Sikke en yndig vest din lille pige har på. Det var dejligt at din fars operation gik godt og godt han kommer hjem til jul. Ventetiden er aldrig rar- især ikke hvis der kan ske forværringer, men det gjorde der jo heldigvis ikke. Så bliver man så taknemmelig over livet. God jul til jer i Brønderslev fra Asaa

Jane sagde ...

Ja det er hårdt arbejde at være på barsel, men heldigvis også dejligt.
Heldigt at din fars operation gik godt.
Glædelig jul

Made By Dorthe sagde ...

Hej Lisbeth :-)

Jeg vil lige ønske dig og din familie en rigtig glædelig jul, samt et lykkebringende nytår.
På gensyn i blogland i 2009.

Mange julehilsener fra
Dorthe