Farvel Grethe

Jeg måtte sige farvel til min elskede gamle bil igår. Vi har haft den i 8 år, og da vi købte en Ford Focus St.car, da jeg ventede Mathilde, var der ingen forhandlere der ville have den gamle Fiat Punto.
Så det blev min bil..

Jeg elskede at have en lille bil, jeg kunne tulle rundt i. Den var ikke i stand til at køre mere end max 40 km ad gangen, men i den radius bor min søster og forældre, og jeg kunne komme på shopping i Aalborg.

Jeg døbte den Grethe. En gammel bil med sjæl skal klart have et navn, og med fare for at fornærme nogen, så er en Grethe i min verden en dame, der har røget lidt for mange cigaretter, så hendes stemme er blevet ru og hun har fået en del rynker. Min Grethe var rusten og larmede ganske forfærdeligt, når hun kørte.

Hun skulle til syn senest i tirsdags, men det blev simpelthen for dyrt at gøre hende klar til det, så vi valgte at lade hende skrotte.
Da jeg skulle køre hende til skrot i går, var hun helt død, så Falck måtte arbejde for deres penge en sidste gang.
Igår kl. 20.30 kom Falck og kørte Grethe væk for sidste gang. Jeg stod tilbage med en stor klump i halsen. Måske lidt tåbeligt, men jeg har elsket den bil..

Nu er jeg ved at hækle en del accesories til min cykel, så jeg igen kan blive anstændigt kørende..
Mere om det, når jeg er færdig.


PS: Jeg har lige med gru fundet ud af, at jeg ikke har noget billede af bilen..