søndag den 25. juli 2010

Søndag formiddag

Dagen startede meget tidligt for mit vedkommende. Et eller andet vækkede Mathilde kl. 5, og da Michael skulle køre på arbejde kl. 5.20, var jeg nødt til at stå op.

Heldigvis er vejret pragtfuldt, så kl. 9 sad jeg på terassen med både det nemme og svære strikketøj.






2 år gammel og ikke udsovet betyder en pjevset pige, og så er det godt at komme op på skødet af mor med rosiner og en traktorbog. For hvem siger at traktorer kun er for drenge?




Jeg trængte til lidt strikkeudfordring forleden, så jeg gik i gang med Cirkeltrøjen fra Feminin Strik. Og starten voldte store problemer. 8 masker på 4 pinde er stort set umuligt, så efter 10 forsøg lykkedes det mig at starte med en lang rundpind og magic loop metoden. Den kræver dog koncentration, så det er fint at have noget at skifte med. Tror dog den bliver god..

5 kommentarer:

Louise sagde ...

Jeg glæder mig til at følge cirkeltrøjen - den bog har jeg :)
Jeg har lige afsluttet Livstykkesokker med en tå, hvor man skal strikke både forlængs og baglængs. Det lykkedes, men der var noget stille i et stykke tid :)

Karin Grøn sagde ...

Det bliver spændende at se den - og ja- det er svært at strikke det inderste i de trøjder der starter med 8 m i midten. Det gør rundstykket fra Geilsk også og selvom jeg har teststrikket den så havde jeg også besvær med at hjælpe en af mine bekendte og var nok også oppe på 8-10 forsøg før det lykkedes. Til gengæld er det sjovt når det først lykkes.

Strikkeheksen sagde ...

Hej Lisbeth
Jeg har investeret i en Garmin Forerunner (løbegps) med pulsmåler. Det vil føre for vidt her at beskrive, hvor glad jeg er for den, hvad den kan og hvor meget den motiverer mig, men jeg forstår ikke, hvordan jeg nogensinde har kunnet undvære den.

Men til sagen: Jeg har lagt 1 km på hver tur pr. uge, altså startet med at sige: næste uge løber jeg 3 x 6 km. Næste uge 7 x 6 osv. Her kommer pulsmåleren ind i billedet. For på den første tur koncentrerer jeg mig om at holde mig i en lavere pulszone end normalt - på den måde kan jeg gennemføre den ekstra kilometer uden at få nogen form for skade, simpelthen fordi jeg løber lidt langsommere end jeg plejer. Derudover har jeg lagt en ekstra kort hurtig-tur ind om ugen, f.eks. 2 eller 3 km så hurtigt jeg overhovedet kan, det giver 4 løbedage om ugen. Næste uge har jeg lagt endnu en km ovenpå og sørger for at løbe den første tur på lavere puls osv. osv. MEN det hele afhænger helt af, hvordan ens krop reagerer, så lyt til din egen krop . Og husk, at det hele ligger i psyken - hvis du er frisk og rask, er der intet der hindrer dig i at løbe 10 km - kun dig selv ;-)

Strikkeheksen sagde ...

Ups. der skulle selvfølgelig stå 3 x 7 - du forstår sikkert hvad jeg mener :-)

Lisbeth sagde ...

Det må jeg da prøve :-) Har jo aftalt med mig selv om at jeg skal gennemføre 10 km i Aalborg løbet i september og en halvmarathon i uge 42. Kan bare ikke komme igang..
Tak for input