søndag den 2. november 2008

Troede aldrig at det skulle blive mig

Har aldrig helt kunne følge, når strikkere rundt om på nettet har sukket over fingerløse vanter, men da jeg fik garn i overskud fra mit tørklæde, kunne jeg jo lige prøve at lave et par.



Jeg er hooked... Hold op, hvor er de lækre og dejligt varme. Det bliver helt sikkert ikke de sidste jeg laver. Først er jeg dog nødt til at byde Finitis-Yrsa på kaffe. Der kan næsten ikke være mere i min strikkekurv, og jeg kan mærke at det stresser mig en smule.

Med hensyn til tørklædet, så kom jeg til at se i opskriften, hvor bredt det er meningen at det skal være. Med 5 rapporter og en god omgang blokning, bliver det allertiders brede vikle-vikle tørklæde.. Jeg er 2/3 færdig med det. Der skal lige strikkes af et nøgle garn mere.
PS: Jeg opgav at lave en hue til gemalen. Han fandt en meget bíllig i H&M, så jeg droppede det.

Tilbage til vanterne.

Faktaboks:
Opskrift: Rib-and-cable Mitts
Garn: 36 g Merino Silk fra Hjertegarn
Hot og Not: HOOT. Jeg er allerede vild med dem

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

tror da også snart jeg må prøve så!!
ejer heller ikke(endnu) sådanne vanter...fryser man dog ikke på fingerspidserne?
De ser fine ud, og farven er da så flot :-)

Lisbeth sagde ...

Jeg skal teste dem i min iskolde bil om ganske kort tid, så skal jeg give dig en opdatering.. :-)
Jeg er vild med farven, og garnet kan bare varmt anbefales.

Merete sagde ...

Jeg havde det også som det, pulsvarmer ikke noget for mig. Men da jeg manglede noget om min hænder, når jeg går tur med hunden, så strikkede jeg et par, af en rest strømpegarn. Giver dig ret, rart og varmt at have pa.
Se evt. på min blig.
Merete

Strikkeheksen sagde ...

Man bliver simpelthen afhængig :-) Du har også fået lavet dig et fint eksemplar :-)

Lisbeth sagde ...

Har nu testet dem både i bilen og med barnevognen, og de holder MAX!! :-)